WinKAS Kundecase - Korsør Cable Park - WinKAS A/S

WinKAS leverer Forenings-løsning til Korsør Cable Park

WinKAS samarbejder med Korsør Cable Park på levering af en platform til medlemsadministration og økonomistyring.

Udfordringen

Vi er en forholdsvis nystartet forening og vi havde derfor behov for en løsning hvor vi kunne få samlet nogle forretningsgange.

Det første år havde vi kun vores Facebookside i forhold til kommunikation, men det var ikke holdbart i længden, så vi fik behov for en hjemmeside hvor vi kunne lægge vores mere stationære oplysninger som kontingent, faste træningstider, og informere om klubben.

Desuden havde vi også fået et stort behov for at kunne indmelde medlemmer ”på stedet”, og samtidig klare betalingen.

Så vi begyndte at gå lidt på udkig efter mulige løsninger, og via DGI fandt vi også lidt informationer omkring WinKAS Air hvor vi læste en kundecase med Storebælt Vinterbadere, som var ret udslagsgivende i forhold til at WinKAS måske kunne afdække vores behov.

Vi har fået rigtig mange gevinster ud af vores WinKAS Air løsning. Vi har oplevet at Winkas har meget god og hurtig support. Den tid vi investerer i at overgå til en digital løsning, mener vi er rigtig godt givet ud.

Lasse Russotti

Bestyrelsesmedlem, Korsør Cable Park

 

 

Løsningen

Korsør Cable Park valgte WinKAS’ foreningsløsning til at understøtte alle deres aktiviteter, og ikke mindst, til at sikre deres fortsatte udvikling.

Korsør Cable Park benytter sig af alle løsningens funktioner som er inddelt i de nedenstående moduler:

  • Regnskab & Finans
    • Regnskabssystem med finans, bogholder, regnskab, budget
  • Medlemsstyring
    • Avanceret modul til medlemskab og donationer, med automatisk træk og bogføring via betalingskort, avanceret medlemshistorikker, medlemsliste mfl.
  • Betalinger
    • Integrationer til betalings-gateway/indløser – NETS Easy
    • Tilmelde betalingskort, ændre på betalingsfrekvenser mv.
  • Selvbetjeningsportal
    • Portal for tilmelding af nye medlemmer, salg af medlemskaber
    • Medlemmer kan bl.a. selv rette i egne oplysninger, rette betalingskortoplysninger mv.

 

Gevinster ved WinKAS

Vi har fået rigtig mange gevinster ud af vores WinKAS Air løsning. Det var nemt at gå til, og vi kom hurtigt i gang. Vi har som nævnt fået dækket vores behov omkring en velfungerende hjemmeside.

Sidst men ikke mindst har vi kunnet sætte turbo på vores forening i form af indmelding af medlemmer og betaling er blevet meget nemmere og bedre.

Det har været essentielt i forhold til at vokse som forening.

Deres supportafdeling er altid nemme at få fat i, hvis der skulle være problemer – og vi oplever altid hurtig svartid.

En anden stor fordel ved WinKAS er at systemet altid er opdateret og fuldt supporteret. Vi har altid mulighed for at tale med en medarbejder, og vi møder stor fleksibilitet og åbenhed hvis vi har behov for at få udviklet nogle specielle ønsker for at understøtte vores vækst eller behov.

Lasse Russotti

Korsør Cable Park

Vil du prøve WinKAS Air – prøv 30 dage gratis lige her.