Kundecase med foreningerne Fribørnehaver, HandiDot og Gårdlauget i København S - WinKAS A/S

En erfaren herre i foreningslivet…

Mød Arne- Finn Larsen. Han er særligt aktiv i foreningslivet, og så er han flittig WinKAS-bruger. Han sidder som kasserer i flere forskellige foreninger, såsom det lokale gårdlaug i København S og i foreningen Fribørnehaver. Foreningen Fribørnehaver benytter aktivt WinKAS Air, mens gårdlauget netop er i gang med den påbegyndende fase af systemet. Han har tidligere brugt WinKAS Air i foreningen HandiDot, som er en forening, der arbejder med støtte til forældre med handicappede børn. Bogholderi og administration er derfor centrale arbejdsopgaver i hans dagligdag.

”Jeg har brugt WinKAS Air i mit tidligere foreningsarbejde og har været fuldt ud tilfreds. Derfor har jeg videreført systemet til de foreninger, jeg arbejder med nu. WinKAS Air gør min hverdag nemmere som kasserer. Jeg kan hurtigt og nemt udtrække rapporter, som er revisor-godkendte og dermed klar til revision. Det eneste jeg skal gøre, er at indtaste vores oplysninger. Det er nemt og enkelt, og brugerfladen er utrolig overskuelig. Derudover vil jeg fremhæve supporten, som er i højsædet. Man bliver altid mødt af hjælpsomme og kompetente medarbejdere. Generelt er systemet bare super effektivt.”