Tilføj dine egne genveje til WinKAS Pro

Øverst i WinKAS Pro 5 finder du båndet, som indholder knapper til at åbne ofte benyttede funktioner.

Du har selv mulighed for at tilføje og gruppere genveje til funktioner, du har brug for.

Indsæt ny genvej

  1. Højreklik på en af de eksisterende knapper og vælg “More commands...”
    baandet1
  2. Dialogboksen “Customize” vises. Vælg fanen “Commands
    baandet2
  3. Find den ønskede kommando.
  4. Hold venstre museknap nede og træk kommandoen op på båndet.
  5. Når du ser en lodret sort streg i båndet, betyder det, at du kan indsætte kommandoen ved at slippe museknappen igen.
    baandet3

Gruppér dine genveje

Du kan gruppere dine genveje ved at indsætte små lodrette adskillere.

  1. Hvis du har lukket dialogboksen, skal du åbne den igen ved at højreklikke på en knap i båndet og vælge “More commands…
  2. Højreklik på den knap, som skal være den første i din gruppe.
  3. Vælg “Begin a group
    Herved indsættes en lodret streg og knappen adskilles fra de foregående knapper.
    baandet4

Slet en genvej

Du kan naturligvis også slette dine genveje igen, hvis du fortryder.

  1. Hvis du har lukket dialogboksen, skal du åbne den igen ved at højreklikke på en knap i båndet og vælge “More commands…
  2. Højreklik på den knap, som skal slettes.
  3. Vælg “Delete“.
    baandet5