Betingelser

Brug af vores Websites

Ved at bruge vores Websites accepterer du disse Betingelser, og du bekræfter, du overholder alle gældende love og regler for brugen. Hvis du ikke kan acceptere Betingelserne, skal du straks navigere væk fra vores Websites, og afstå fra at bruge vores Websites.

Vores Websites tilbydes udelukkende til ikke-kommerciel brug, dvs. du må hverken distribuere, ændre, offentliggøre, genbruge, fremsende eller på anden vis bruge materiale og indhold på vores Websites til offentlige eller kommercielle formål uden vores skriftlige samtykke.

Du må gerne linke til og bruge materiale fra vores Websites, men du skal overholde reglerne om ophavsret og tydeligt angive os som kilde.

Selvom vi gør vores bedste for at give opdaterede og præcise oplysninger, kan der forekomme prisændringer, utilsigtede fejl og lignende på vores Websites, og vi gør derfor opmærksom på, at alt indhold på vores Websites tilbydes ”som det er” uden garantier for fuldstændighed eller korrekthed og uden indeståelser af nogen art. Vi fraskriver os alt ansvar for indhold på vores Websites og ydelser leveret derigennem.

Brug af Applikationen og køb af tillægsprodukter og -ydelser

Ved at anvende Applikationerne Winkas Pro eller Winkas Air eller på anden vis indgå en aftale med os om brugen af disse applikationer eller køb af tillægsprodukter og -ydelser accepterer du disse Betingelser. Hvis du repræsenterer en virksomhed, indestår du for, at du lovligt kan acceptere disse Betingelser på virksomhedens vegne.

WINKAS giver Kunden en ikke-eksklusiv og tidsbegrænset ret til at anvende Applikationen. Denne ret gælder udelukkende for Kunden og dennes rådgivere, og Applikationen må hverken benyttes for andre eller til at foretage databehandling eller yde andre ydelser for andre. Du indestår for og har de fulde ansvar for dem, som du giver adgang til Applikationen eller som bruger dit login.

Kunden må hverken helt eller delvist overdrage sit abonnement til tredjemand uden skriftligt samtykke med WINKAS.

Abonnementets varighed og fakturering

Abonnementet træder i kraft ved bestilling og tegnes for et kalenderkvartal ad gangen med ophør som beskrevet nedenfor.

Fakturering sker pr. md. Via Nets

Abonnementets omfang og anvendelse

Abonnementet giver brugsret til regnskabsprogrammerne WinKAS Pro eller Winkas Air og valgte tillægsmoduler (herefter under et ”Applikationen”).

Anvendelse af abonnementet gælder for den juridiske enhed, der har oprettet abonnementet, og abonnementet må ikke benyttes af eller til databehandling for andre.

Betalingsbetingelser og fakturering

Betalingsbetingelser ved køb er 7 dage netto fra fakturadato.

Abonnement betales og forfalder første hverdag i måneden. Betalingen tilmeldes NETS BS-løsning, hvilket er gratis for brugeren. Tilmeldes aftalen ikke NETS BS-løsning, tillægges der et opkrævningsgebyr på DKK 50,-.

Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykker 1 med gebyr på DKK 50,- 10 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes rykker 2 med gebyr på DKK 100,-.

Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 5 dage efter rykker 2, spærres adgangen til Applikationen. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling hvorpå der er tillagt genåbningsgebyr på DKK 250,-, medmindre WinKAS A/S forinden har ophævet aftalen.

Abonnementets ophør og overdragelse

Kunden kan via mail gyldigt opsige abonnementet med 3 måneders varsel.

Benytter Kunden Applikationen i strid med aftalen, herunder Vilkårene, eller på anden måde, som må anses som retsstridig, er WinKAS A/S berettiget til at ophæve aftalen uden varsel. Ligeledes kan Winkas ved manglende betaling af abonnement eller ved kundens insolvens opsige aftalen øjeblikkelig.

Winkas har ret til frit at overdrage sine rettigheder overfor kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand. Winkas endvidere ret til at bruge underleverandør, herunder til opbevaring af data.

Kundens data

Kunden ejer og kan frit disponere over data i Applikationen. Ophører abonnementet, kan Kunden frit eksportere alle kartoteker, data mv. via Applikationens eksportfunktion.

Kundens data slettes tidligst 30 dage efter abonnementets ophør, og WinKAS A/S har ingen pligt til at opbevare data efter dette tidspunkt.

Opdateringer og driftsstabilitet

WINKAS forbeholder sig retten til at opdatere og ændre på Applikationen og Websites. Det tilstræbes at udføre disse opdateringer, så de ikke er til gene for Kunden. I enkelte tilfælde kan det dog være nødvendigt at lukke for adgangen til Applikationen og vores Websites mens opdateringer foretages. WINKAS tilstræber højest mulig driftsstabilitet for Applikationen, men garanterer ikke for denne.

E-mail udsendelse

WINKAS forbeholder sig retten til at sende e-mails ud til Kunden, når der kommer opdateringer til Applikationen, eller hvis der bliver udviklet nye funktioner og applikationer, som vurderes interessante for Kunden.

Ansvar og ansvarsbegrænsninger

Brugen af Applikationen og vores Websites foregår helt på eget ansvar. WINKAS kan hverken holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte opstå i relation til brug af og adgang til Applikationen og vores Websites.

WINKAS fraskriver sig endvidere ansvar for problemer og tab, der opstår pga. forhold, der er uden for WINKAS’s kontrol. Dette gælder fx. strømafbrydelser, problemer med internet forbindelser, problemer med hardware, hacker-angreb, vira eller anden form for force majeure. WINKAS hæfter alene for forsætlige eller groft uagtsomme forhold og det maksimale erstatningsansvar overfor Kunden kan uanset årsagen aldrig overstige et beløb svarende til Kundens samlede betaling af vederlag i et år for brugen af Applikationen.

Brug af Applikationen og vores Websites, herunder WINKAS kundeservice, og anden kommunikation med WINKAS, skal udelukkende ses som vejledende, er på egen risiko og WINKAS kan derfor ikke stilles til ansvar herfor. Under alle omstændigheder skal du selv kontrollere, at oplysninger, indtastninger osv. er korrekte.

Information på vores Website, i vores Applikation eller i vores tillægsprodukter /-ydelser skal hverken betragtes som juridisk, skattemæssig, bogføringsmæssig eller anden form for professionel rådgivning eller ydelse. Check venligst alle dine detaljer og kontakt en professionel rådgiver om din aktuelle situation, for at få specifik rådgivning, før du træffer et valg.

Ophavsret og andre immaterielle rettigheder

Medmindre andet er udtrykkeligt angivet, ejer WINKAS ophavsretten og andre immaterielle rettigheder til Applikationen og alt materiale på Websites og i Applikationen. Al brug kræver vores skriftlige samtykke.

Der overdrages ingen immaterielle rettigheder til Applikationen eller andet materiale på Websitet eller Applikationen til Kunden.

Kunden giver WINKAS og vores samarbejdspartnere og underleverandører ret til at bruge materiale og data der uploades af Kunden i det omfang det er nødvendigt for, at vi kan drive og udvikle Applikationen og vores Websites samt til markedsføring. Kunden indestår for, at materiale der uploades, hverken krænker tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende ret.

Ændringer og opdateringer

WINKAS kan til enhver tid ændre og opdatere disse Betingelser og oplysninger om rettigheder. De gældende Betingelser vil altid være tilgængelige på vores Websites. Brug af Applikationen og/ eller vores Websites efter en ændring af Betingelserne, betragtes som Kundens accept af de ændrede Betingelser.

Prisstigninger

WinKAS A/S har ret til at regulere abonnementsprisen automatisk og uden varsel hvert år pr. 1. januar i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i perioden 1. oktober – 30. september.

Tvister

Enhver tvist, der udspringer af aftalen, skal anlægges ved Byretten i Kolding som første instans og behandles efter dansk ret.